Hun kunne det hele: Teknisk fremragende og mestrede alle former for skud – også dem bag om ryggen. Anja Andersen kunne eksempelvis med et højt studs over forsvaret spille sig selv fri. Et andet glansnummer var at springe ind i feltet, finte et skud mellem sine egne ben, og i stedet lobbe bolden over målmanden med en bagvender, hvilket til fulde blev demonstreret ved EM på hjemmebane mod Kroatien i 1996.
Venstre backen Anja Andersen kunne være en kæmpegevinst for sit hold og sætte grå hår i hovedet på modstanderne, som i OL-finalen 1996 mod Sydkorea, hvor hun næsten ene kvinde holdt Danmark inde i kampen med vitale scoringer på et tidspunkt, hvor stillingen var kritisk.
Anja Andersen kunne dog også sætte grå hård i hovedet på sine medspillere, trænere og kampens dommer. Hun var gennem hele sin karriere kendt for et voldsomt engagement og temperament, som ofte slog gnister og gav hende Danmarks mest berømte finger.
Det var med Anja Andersen i spidsen, at kvindelandsholdet i 1993 slog igennem og blev hele Danmarks håndbold-kæledægger op igennem 1990’erne: I seks slutrunder til og med 1997 blev det til fire gange guld, en sølvmedalje og en bronzemedalje. Ved alle seks slutrunder blev Anja Andersen dansk topscorer.
Hjerteflimmer i forbindelse med fysisk anstrengelse betød, at hun i sæsonen 1998-99 måtte indstille håndboldkarrieren på klubholdet Bækkelaget.
Anja Andersen, hvis forældre Keld Andersen og Vivi Jørgensen også var landsholdsspillere i håndbold, blev optaget i Hall of Fame i 2007.