Hans Nielsen er med utrolige 22 VM-guldmedaljer den mest vindende af de store danske speedwaykoryfæer. Igennem hele 23 sæsoner som professional var han konstant blandt de absolut bedste på slaggerne, hvor han også vandt 21 VM-sølv og bronzemedaljer.
Karrieren som professionel blev indledt, da Hans Nielsen i 1977 rejste til England for at køre for Wolverhampton Wolves, hvor han var udset til at løfte arven efter Ole Olsen. Året inden havde den unge jyde demonstreret sit store talent ved at blive dansk juniormester, og det havde fået den store engelske speedwayklub til at handle hurtigt og tilbyde Hans Nielsen sin første kontrakt.
Allerede i sit andet år som professionel var Hans Nielsen sammen med blandt andre Ole Olsen med til at vinde VM for hold. De første rigtig store individuelle triumfer lod dog vente på sig, og i en årrække blev han betegnet som den evige toer i de danske aviser. I både 1984 og 1985 måtte han se sig henvist til andenpladsen i kampen om det individuelle VM, og begge gang blev han overgået af sin store rival Erik Gundersen. I 1986 vendte lykken dog for Hans Nielsen, der for første gang blev både individuel verdensmester og individuel mester i den engelske speedwayliga. Bedriften gentog han allerede året efter, hvor han også blev dansk mester for tredje gang i karrieren.
Både i England og i Polen var Hans Nielsen en populær og meget respekteret speedwaykører. De engelske fans gav ham tilnavnet ”The Main Dane”, og kollegerne kaldte ham ”The Professor” på grund af sin beregnende og fejlfri kørestil. I 1999 modtog han en orden af den daværende polske præsident Aleksander Kwasniewski for 10 års tro tjeneste i den polske speedwayliga, hvor han kørte som den første udlænding efter Berlinmurens fald.
Da Hans Nielsen i 1999 valgte at stoppe sin karriere, var han fortsat med helt i toppen af sporten. De sidste fem år af karrieren kastede seks VM-medaljer af sig, og han satte punktum med en individuel VM-bronzemedalje kort før sin 40 års fødselsdag.
Hans Nielsen blev optaget i Hall of Fame i 2011.