Knud Lundberg, der arbejdede som journalist, kunne mere end at skrive: Som idrætsudøver nåede han at repræsentere tre forskellige landshold. Reelt var der tale om fire sportsgrene, idet 7-mands og markhåndbold var to forskellige typer spil.
Lundberg var en meget høj og intelligent idrætsmand, der kompenserede for sin langsomhed med teknisk snilde og et godt overblik. I sin lange sportskarriere var Lundberg mest kendt som fodboldspiller. Desuden opfandt han indendørs fodbold.
Sin største fodboldlandsholdstriumf fejrede han ved OL i 1948, som en del af det berømte bronzehold: Det var Lundberg, der som anfører stod på præmieskamlen og modtog de danske bronzemedaljer.
Som håndboldspiller deler han rekorden med flest vundne danske mesterskaber, otte styk, sammen med Svend Aage Madsen. Som en af pionererne i dansk basketball var Knud Lundberg med på det første officielle danske landshold mod Finland i 1950, og desuden vandt han med HG det uofficielle DM i 1952.
Lundberg var kendt for sine markante holdninger og var ikke bange for at gå imod strømmen. Ved OL i 1952 skulle han have været fanebærer, men nægtede at deltage i indmarchen og aflægge den olympiske ed, fordi han mente, at hans profession som sportsjournalist stred mod de olympiske amatøridealer. I modsætning til 1940’ernes fodboldstjerner ville Lundberg, trods tilbud, ikke til udlandet. Det stred mod hans livsfilosofi at skulle træne under tvang.
Lundberg, med medicinsk embedseksamen, var blandt andet sportsredaktør på Dagbladet Information. Han brugte sin lærdom på at skrive bøger om bedre kostvaner, sundhed, håndbold og ikke mindst fodbold. Lundberg stoppede som journalist på Dagbladet Aktuelt på sin 75 års fødselsdag i 1995.
Knud Lundberg blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i 1992.