Pernille Blume

Da Pernille Blume i begyndelsen af 2016 kørte surt i svømmetræningen og indstillede karrieren, var der ingen i Kongeriget Danmark, der forestillede sig, at hun en dag ville ende i Sportens Hall of Fame.

Hun var indtil da kendt som en habil holdkapsvømmer og ikke så meget mere. Men Blume valgte efter en måned at genopgave karrieren, og hun kvalificerede sig til sommerens OL i Rio. Den 13. august kort inden midnat Rio-tid sprang hun i det olympiske bassin, og godt 24 sekunder senere var hun OL-guldvinder i disciplinen 50 meter fri.

En af de mest sensationelle guldmedaljer i danske idrætshistorie var vundet. Men det var ikke en tilfældighed. Det beviste hun en halv time senere, da hun var med til at vinde OL-bronze i holdkappen, og ved det efterfølgende OL i Tokyo tog hun igen medalje i 50 meter fri. Det gjorde hende på daværende tidspunkt gjorde hende til den mest vindende danske kvindelige atlet i OL-historien.

Med sejren i Rio gik hun fra at være ukendte Pernille til at være Pernille Blume – kendt af alle i Danmark. Hendes smil og hendes glædestårer på medaljeskamlen blæste den danske befolkning bagover, og hun beviste med sin triumf, at alle kan drømme stort og lykkes, selvom det umiddelbart virker urealistisk.

Pernille Blume var en del af guldalderen i dansk svømning. Hun trænede og konkurrerede sammen med verdensklasseatleter som Lotte Friis (Hall of Fame-medlem), Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen og Mie Ø. Nielsen.

De var konkurrenter, og de kunne slå sig på hinanden. Men de var også med til at trække hinanden med op i verdenseliten. Pernille Blume var i begyndelsen primært holdkapsvømmer, og hun så fra bassinkanten de andre vinde metal i de individuelle discipliner. Hun har ikke lagt skjul på, at hun observerede, hvordan de andre gjorde, lærte af dem, og at det var stærkt medvirkende til, at hun selv kom til tops i sin karriere.